Gisselfeld Kloster søger Landbrugselev

Gisselfeld Klosters Landbrug søger en elev pr. 1. februar 2027.

Vi søger en elev med stor interesse for planteavl og maskiner. Du skal være godt i gang med uddannelsen til landmand, gerne EUX – men dette er ikke et krav.

Lidt om stillingen

Der vil i stillingen som landbrugselev være hovedvægt på planteavl, hvorfor din interesse og dit fokus skal være at kunne varetage og udvikle dine færdigheder inden for forskellige maskinopgaver, herunder anvendelse af nye teknologier.

Der anvendes i den daglige drift nyere maskiner med den nyeste teknologi af mærket John Deere. Der er i øvrigt rigtig gode produktionsfaciliteter til håndtering af frø- og kornproduktion. Ud over de mange traditionelle opgaver i landbruget udføres der også serviceopgaver for de øvrige driftsområder, herunder service- og vedligeholdelsesopgaver på eget værksted.

Under landbruget hører i alt 1.500 ha, der dyrkes med frøavl, sukkerroer, maltbyg, brødrug og hvede, samt drift og forvaltning af store græs- og naturarealer.

We offer:

  • Et spændende og alsidigt, men også udfordrende job, som giver indsigt i driften på et af landets største godser. Godset drives efter moderne drifts- og ledelsesprincipper, men også under hensyntagen til de historiske og naturmæssige værdier
  • En stilling, som med den rette indstilling vil give dig mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for planteavl og dermed bidrage til, at du bliver en dygtig planteavler
  • Du bliver en del af et større hold med dygtige kolleger, som sammen med den rette instruktion sikrer, at du effektivt kan varetage dine funktioner – også på tværs af organisationen
  • Ordnede ansættelsesforhold, løn mv. i henhold til overenskomst
  • Mulighed for bolig

Vi forventer, at du:

  • Er moden, minimum 18 år gammel og i besiddelse af B-kørekort
  • Er EUX’er (ikke et krav) eller i gang med landbrugsuddannelsen og færdig med 1. hovedforløb
  • Er positivt indstillet og har et godt humør – også i en travl hverdag
  • Er ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner
  • Er engageret, har ordenssans og har lyst og vilje til at lære
  • Er indstillet på og finder det naturligt at holde orden på maskiner, værktøj og omgivelserne i øvrigt, så de fremstår præsentable
  • Kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar i forhold til dit uddannelsesniveau, men også indgå i og være en del af et hold

Vi forventer, at du har gennemført:

  • 1. hovedforløb / EUX-forløb

Arbejdsopgaver:

  • Kørsel med og vedligeholdelse af større landbrugs- og entreprenørmaskiner
  • Drænopgaver
  • Drift af landbruget
  • Medvirke til driften af den samlede virksomhed

Commencement

1. februar 2027.

Ansøgning

Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes snarest muligt til gbs@gisselfeld-kloster.dk. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.

For further information

Kontakt Gunnar Sørensen
Mobil: 23 86 68 06

Lidt om virksomheden

Gisselfeld Kloster er med sine 4.200 ha et af landets største og smukkest beliggende godser og er organiseret som en erhvervsdrivende fond. Hovedaktiviteterne er – udover et traditionelt land- og skovbrug – udlejning af 127 ejendomme, jagt, fiskeri, energi, event, turisme og park- og slotsdrift. Der beskæftiges ca. 27 medarbejdere samt sæsonansatte. Se evt. www.gisselfeld-kloster.dk Oh Facebook.

Gisselfeld Kloster
Gisselfeldvej 12 A
4690 Haslev
Tel. +45 56 32 60 32
mail@gisselfeld-kloster.dk